Arrangør

Intet VinterCup uden arrangører. Den vil slet ikke kunne eksistere uden den fantastiske velvillighed mange klubber i regionen bidrager med. Tusind tak for det.

Hvor ofte en klub skal være arrangør afhænger af hvor mange af klubbens medlemmer der deltager. For at have en hvis aktualitet kigges der kun 10 år tilbage. Under klubber ses den altid aktuelle statistik. Nogle klubber melder sig selv til at arrangere - og det er vi meget glade for - mens andre skal have et venligt skub.

At arrangere en VinterCup-afdeling kræver måske nok engagement og tid, ja, men kan man lide at køre VinterCup - eller orienteringsløb og at cykle - er det en meget tilfredsstillende oplevelse. Planlægningen og arrangeringen op til afdelingsdagen klares som regel af 1-4 personer. På afdelingsdagen skal der bruges ca. 15 personer.

I et forsøg på at gøre det hele lidt nemmere, har vi samlet hvad arrangører måtte få behov for at vide i en ARRANGØRHÅNDBOG. Den opdateres jævnligt men find altid seneste version her på siden.

ARRANGØRHÅNDBOG
Arrangør-statistik

Som nævnt, intet VinterCup uden arrangører og at det at arrangere kan for mange godt være en stor mundfuld. VinterCup baseres på en så ligelig fordeling af arrangør-'pligten'.

Kort fortalt
Med ca. 220 deltagere pr. sæson vil VinterCup løbe rundt hvis klubber arrangerer for hver 100 deltagelser en klub har. En rytter på et hold tæller for én deltagelse og er begge ryttere på et hold fra samme klub, tæller det for 2 deltagelser.

Den indgående beregning
Til at vurdere om hvilke klubbers 'tur' det er til at arrangere, benyttes følgende parametre:

Statistik-periode

For at have en vis aktualitet i statistikken, tager vi kun sæsoner der har en slutdato (dato for 5. afdeling) der ligger efter dags dato minus 10 år.

  1. Total antal ryttere. i statistik-perioden. Et hold består af to ryttere. F.eks. 2.300 hold har 4.600 ryttere.
  2. Gennemsnitlig antal hold pr. sæson i statistik-perioden.
  3. Antal deltagelser målt i ryttere pr. klub i statistik-perioden. Tallet beregnes som antal ryttere (et hold består af to ryttere) der er tilmeldt for en klub.
    Før 2020 blev hold tilmeldt for én og samme klub. Det sker dog at hold består af ryttere på hold kommer fra forskellige klubber. Efter 2020 tages der højde herfor og ryttere tilmeldes for deres egen klub.
  4. Deling af arrangering af afdelinger. Klubber står for det meste som ene-arrangør af afdelinger, men det sker at flere går sammen om at arrangere. Såvidt har vi 'kun' set to klubber der deles om en afdeling, men der er intet til hinder for at flere klubber i samme områder går sammen om at arrangere en afdeling.
    Statistikken tager højde for deling af afdelings-arrangering.
(Her kommer snart en tabel med statistikken pr. klub)