I 1979 tænkte nogle cykelmotionister med Steen Frederiksen i spidsen over, hvordan og hvad de kunne finde på et eller andet at lave med en cykel om vinteren. Fra motorsporten kendte de til sociale løb med små opgaver og ville overføre det til cykelsporten. Manfred Jørgensen arrangerede et løb ved Blommenslyst, som senere skulle vise sig blev spiren til VinterCup. I dette allerførste løb i 1979 deltog OCK, Århus Cykelbane og Trekantens Turist Cykelklub.

Konceptet blev senere skåret til, men grundlaget var stadig det samme. Et parløb, hvor man fik udleveret et kort, der viste 12 poster, og man skulle på 1½ time nå så mange som muligt af dem. Ved hver post var der et spørgsmål eller en opgave.

I 1982 oprettedes DCUs motionsudvalg og område 3 blev skabt, hvormed Sønderjylland således kom med i VinterCup (bl.a. Sønderborg Cykelklub). Vintercuppen var stadig præget af en pionerånd – deltagerne cyklede mest på almindelige 3-5 gears cykler. Men ingen tvivl om at hyggen og samværet var højt prioriteret.

Deltagertallet steg roligt år for år, efterhånden som budskabet om aktiviteten blev udbredt. Det blev nødvendigt at lave flere klasser, og ved udgangen af årtiet var man oppe på 75 par.

Kort fra første VinterCup løb i Odense, arrangeret af Manfred Jørgensen

Collage fra 22. sæson - grangiveligt i 1991

Stadig samme gode koncept. Men det begyndte at knibe med at være på de små skoler. Og den praktiske prøve blev tidsmæssigt presset. Basketball på cykel, samle plastbægre op mens man kørte og andre aktiviteter begyndte at tage lang tid, og til sidst blev det besluttet, at denne aktivitet skulle afskaffes. Ærgerligt mener nogen – endelig mener andre.

I 1996 var deltagerantallet oppe på 85, og vi var nu delt i 5 klasser. Vi blev også hjulpet af udviklingen. I 90’erne gennemgik Kort- og Matrikelstyrelsen hele landet og nytegnede alle kort. Så vi kunne pludselig være sikre på, at kort og natur stemte overens.

Også på den udstyrsmæssige side skete en forandring. De første mtb’ere dukkede op. Godt nok vejede de stadig 15-18 kilo, men med deres fede dæk havde de en fordel i visse dele af terrænet.

Fortsatte med den gode udvikling og Vintercup fandt sit leje omkring 230 par. Vi investerede i egen trailer og opgraderede vores udstyr.

Før sæsonen holder vi arrangørmøder som er med til at sikre en bedre og mere ensartet afholdelse af stævnerne. Det er dog ikke vores holdning at alt skal forløbe ens. Vintercup er et motionsarrangement, hvor deltager må være forberedt på lidt af hvert.

De nye elektroniske hjælpemidler begynder at dukke op, men det virker som et meget lille antal deltagere bruger dem. De fleste tager udfordringerne med oprejst pande.
Hjælpemidlerne har også gjort at forskellige muligheder for at erstatte klippekortene bliver diskuteret, men hver gang er resultatet det samme – uden klippekort fjernes en fejlmulighed og chancen for at kvaje sig bliver mindre.

Et avisudklip fra 2010. Det var dengang der var sne.