'X'- og 'O'-markeringer

I sæsonen 2021-22 blev X og O-markeringer indført. Når et hold er kommet i mål og har afleveret sit startkort, bliver kortet behandlet i sekretariatet hvor klip valideres og indtastes og points derved beregnes. Holdet kan derefter betragte sin indsats på resultatsiden. X- og O-markeringer informerer deltagerne om evt. fejl- og upræcise klip. Det er nyt.

X-markering: Fejlklip

Et fejlklip er et klip der ikke godkendes fordi

  1. Klippet er foretaget på en anden bane (en gafling)
  2. Flere klip under samme postnummer på startkortet
  3. Klippet ikke klippet tydeligt nok
Fejlklip giver ingen points.

xmark
Eksempel på et fejlklip. Post 3 er ikke klippet korrekt.

O-markering: ‘Skævt’ klip

Regel 22.3:

“Et klip er korrekt, hvis det er klippet ud for det rigtige postnummer på startkortet. Det tillades at klippet er lidt uden for firkanten, så længe det er entydigt ud for rigtige postnummer.”

Disse klip giver points for klippet post men IKKE points for evt. rigtigt svar uanset hvor lidt det er klippet uden for feltet.

omark
Eksempel på et skævt klip. Det er den rigtige post på den rigtige bane, men det er klippet udenfor firkanten på startkortet.